LIVING bornholm er midlertidigt lukket

Bytte & Returret

I det følgende kan du læse vores betingelser for ombytning og returnering af varer købt på LIVING bornholm webshop.

 

14 dages fortrydelsesret

Når du handler på livingbornholm.dk har du altid 14 dages fortrydelsesret, hvilket betyder at du har 14 dage til at meddele os, at du fortryder købet og derefter returnere varen til os.


Fortrydelsesretten løber fra den dag, du har modtaget varen. Hvis fristen udløber på en lørdag, søndag, helligdag, grundlovsdag, juleaftensdag eller nytårsaftensdag forlænges fristen til den følgende hverdag. I tilfælde af flere forskellige varer, som er bestilt i én ordre, men leveres enkeltvis, løber perioden fra modtagelsen af den sidste vare.


Husk at du har pligt til at returnere varen i væsentlig samme stand og mængde, som den er modtaget. Dette gælder også for den emballage og de infoskilte, der er på varen. Såfremt varen er blevet forringet efter modtagelsen, vil der blive fratrukket en rimelig procentdel af varens oprindelig pris.

For at gøre fortrydelsesretten gældende, skal du ved en utvetydig erklæring give os meddelelse herom senest 14 dage efter modtagelsen af varen.
Du skal altså give os besked på e-mail: info@livingbornholm.dk inden du returnerer en vare. 

 

Reklamation

Dit køb er til enhver tid omfattet af købeloven, herunder mangelreglerne. Eventuelle fejl eller mangler ved produkter leveret fra livingbornholm.dk skal meddeles til os senest 2 måneder efter, at du har opdaget fejlen.
Det er din pligt at angive, og på forlangende vise, hvordan fejlen eller manglen ytrer sig. Det er et krav, at reklamationen er berettiget, og at manglen ikke er opstået som følge af en fejlagtig brug af produktet eller anden skadeforvoldende adfærd. 


Du kan som udgangspunkt kun klage over fejl, der viser sig senest 2 år efter du har fået varen leveret. For varer med begrænset holdbarhed er din klagemulighed afgrænset af den holdbarhedsperiode der er oplyst i forbindelse med købet. I det omfang det er muligt vil du få varen ombyttet. 


Kontakt os på info@livingbornholm.dk hvis du ønsker at klage.

 

Forkert leveret vare

Hvis du har modtaget en forkert vare i forhold til det du har bestilt, bedes du kontakte os på e-mail: info@livingbornholm.dk. Oplys i din e-mail ordrens referencenummer, dit navn og adresse, telefonnummer og produktets detaljer samt begrundelse for ønsket tilbagelevering eller ombytning.

Vi bestræber os på at svare på din henvendelse indenfor 48 timer. Vi vil i vores besvarelse rådgive om hvordan returneringen skal foregå. Såfremt fejlen bekræftes af os vil du enten modtage en ny vare eller du vil få tilbagebetalt købsbeløbet. 

 

Returnering

Hvis du fortryder købet, skal varen tilbageleveres til:

LIVING bornholm
Sdr. Hammer 2
DK-3730 Nexø
E-mail: info@livingbornholm.dk
Tlf.:  +45  5380 3691

Husk at give os besked på e-mail: info@livingbornholm.dk inden du sender varerne retur.
 Ved tilbagelevering bør du sørge for, at varen er forsvarligt indpakket. Du har selv ansvaret for varen, indtil vi modtager din returpakke. Gem altid din kvittering og tracking nummeret.

Du skal selv betale udgifterne ved tilbagelevering af varen, når du fortryder et køb. Vi forventer, at du afsender varen hurtigst muligt efter, du har givet besked om fortrydelse. Husk du skal sende returpakken senest 14 dage efter, du har fortrudt.

Ønsker du at returnere et møbel, bedes du kontakte os på e-mail eller telefon for at aftale nærmere vedrørende tilbagelevering.


Bemærk! Vi modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav, eller pakker som er sendt uden omdeling, og derfor kun kan afhentes i en postbutik / pakkeshop.

Vær opmærksom på, at der ikke altid er nogen på vores adresse til at modtage pakker. Vi anbefaler at du sender med Postnord eller GLS, så vi efterfølgende kan hente pakken i nærmeste postbutik / pakkeshop i de tilfælde, hvor vi ikke er her til at modtage pakken.

Det er også muligt at aflevere varen personligt hos os. Det er stor hjælp hvis du sørger for at vedlægge fyldestgørende informationer - eksempelvis kopi af ordrebekræftelse og evt. kopi af forudgående korrespondance mv.

 

Tilbagebetaling

Når vi modtager din returvare, tjekker vi den, og herefter får du tilbagebetalt det beløb, du har indbetalt til os ved købet, såfremt varen er i ubrugt og salgsbar stand. Beløbet bliver altid overført til samme betalingsmiddel, som du betalte købet med. Har du betalt med kort, tilbageføres købsbeløbet til det betalingskort, du brugte ved købet. Beløbet skal ifølge forbrugerreglerne tilbagebetales inden der er gået 14 dage fra modtagelsen af varen. Vi bestræber os dog altid på at tilbagebetale pengene umiddelbart efter modtagelsen. 



Vær opmærksom på at du kan miste dit købsbeløb, helt eller delvist. Det sker, hvis varens værdi er forringet, fordi: 

  • du har taget varen i brug
  • hvis mærkat / label er aftaget helt eller delvist, eller hvis denne mangler
  • varen er blevet beskadiget, mens du havde ansvaret for den du har håndteret varen på anden måde, end det var nødvendigt, for at du kunne fastslå varens art, egenskaber og den måde, som den fungerer.

Hvis du har taget varen i brug ud over hvad der er nødvendigt for at konstatere varens art, egenskaber og den måde den fungerer på, forbeholder vi os retten til, efter en konkret vurdering i hvert tilfælde, at reducere tilbagebetalingen eller lade tilbagebetalingen helt bortfalde.