UDSALG PÅ EN MASSE SKØNNE DESIGN BRANDS - SPAR 20% 25% 30% 35% 40%

WILD DISTILLERY - Navy Strength - Ene Organic Gin

Wild Distillery

449,00 kr

ENE Navy Strength holder en alkoholprocent på over 57% og giver en mere intens gin oplevelse. 

Navy Strength skulle efter sigende have sin oprindelse i den engelske marine i den tid, hvor man brugte krudt og kugler. Gin havde en stor betydning for flåden dengang. Historien hedder sig dog, at nogle af officererne var mistænkelige over kvaliteten af ginnen. Derfor prøvede de kvaliteten ved at teste, om den kunne antænde krudt. Kunne den det, holdt den over en alkoholprocent på 57% og var godkendt.

ENE Navy Strength er økologisk og destilleret midt på Bornholm. Selvom den holder en højere alkoholprocent end den typiske gin, kan den godt drikkes rent med masser af is.  

ENE Navy Strength smager fantastisk i en Dry Martini eller som en klassisk Gin Tonic med citron/lime og en tør tonic som Fever Tree Indian Tonic.
Husk dog at røre ginnen godt rundt med is før du topper med tonicen.


Bornholmsk gin - Wild Distillery er placeret midt på Bornholm, omgivet af nogle af de bedste vilde ingredienser, som Norden har at tilbyde. Wild Distillery har en særlig tilladelse fra Naturstyrelsen til at sanke vilde planter langs den bornholmske klippekyst. Den unikke kombination af sol, saltvand, klippefyldte kyster og sandjord, giver enebær de bedste forudsætninger for at modne og udvikle sin karakter og stil.