UDSALG PÅ EN MASSE SKØNNE DESIGN BRANDS - SPAR 20% 25% 30% 35% 40%

FALK Bornholm - Kvædesyp

FALK - SYP

240,00 kr

Kvædesyp

Kvædesyppen er lavet på en blanding af flere forskellige kvæder, mestendels pærekvæder.

Kvæde er en ældgammel frugt, som burde få meget mere opmærksomhed, end den gør i dag. Før i tiden blev kvæde brugt som spisefrugt. Men den er en lidt besværlig frugt, fordi den er stenhård, har en stærk, parfumeret smag, og kvæde er fuld af pektin, og nogle kvæder indeholder meget garvesyre. Derfor kræver kvæden en del tilberedning, før den kan spises.

Der findes to slags kvæder: æblekvæde og pærekvæde. Og der findes en del forskellige typer af æblekvæder og pærekvæder.

Du kender måske smagen af pærekvæde fra kvædete. 
Kvæderne, der er brugt til at lave kvædesyppen med, er plukket i Hasle, i Else-Maries have i Ibsker og i en privat skov udenfor Nexø. Kvædesyppen har trukket med gode, fede vaniljestænger fra Pure Rainforest Chocolate. Den er lidt syrlig og parfumeret i smagen samtidigt med, at honningen gør den sød. 

35 CL
27,5 % VOL.

 

Syp er snaps, der er rørt op med honning!
Mange står af og takker nej, når man tilbyder dem en ”snaps” til maden, fordi de fleste af os forbinder snapsesmagen med kommen og den frosne flaske akvavit, der stilles på bordet til påske og jul. Men det er faktisk ikke et krav, at snapsen skal indeholde kommenekstrakt. Det gælder kun akvavitten. Derfor skal du ikke tænke ”snaps” og kommensmag, når FALK Bornholm taler om snaps og syp. Syp er bedre forklaret som en bornholmsk likør, der er sødet med honning.